Drama Musical
 
Drama som valgfag – generelt

 

Drama i Ungdomsskolen lægger vægt på, at alle kan være med. Der er en rolle til alle og plads til at du kan udvikle dig. Gennem arbejdet med drama udvikler du dit talent for at udtrykke dig og stå frem. Du lærer også at indleve dig i følelser, situationer og miljøer. Holdene arbejder med at improvisere, fremføre og forfine skuespillet gennem krop, stemme og mimik.

 

Der er både fokus på samspillet i gruppen, og på den enkelte skuespillers udvikling.

 

Gennem året arbejdes der frem mod en forestilling, hvor alle deltager.

 

Der er på begge dramafold fire øve-weekender fordelt over året, og timetallet vil blive højere end på et traditionelt valgfag i folkeskolen.

Hvis du melder dig, skal du have tid og lyst til at deltage fra starten og helt frem til og med forestillingen.

 

 

 
Skammer1

Drama – musical (for 7.-9. klasse) - i samarbejde med Rødovre Musikskole

 

Tirsdage kl. 17.30-21.30 fra d. 26. sept.

+ diverse øve-weekender.

 

 

Forestilling 14, 15 og 16. maj 2019 i Viften.

 

Elsker du at spille teater, synge og danse og har du mod til at stå på scenen i Viften, så er dette holdet for dig!

Du kan være med både som øvet og som helt nybegynder – der er plads til ALLE.

De sidste par år har vi haft stor succes med flere af de klassiske musicals som Grease, Midt om natten, Cabaret og Skammerens datter. Hvad vi spiller i år er endnu en hemmelighed- men vi kan love at du bliver en del af et stort hold med unge i alderen 13-25 år.

Hver uge øver vi korsange med vores bandleder, der øves Koreografier i salen, laves teaterøvelser, læres replikker, syes kostumer og laves rekvisitter.

Når vi nærmer os premieren, garanterer vi jer for, at der er sommerfugle i maven, i har fået nye venner og veninder og i er helt sikkert klar til at give den gas på scenen og vise publikum alt det i har lært.

 

Vær opmærksom på at teater er en holdsport. Der er flere øveweekender i forløbet og de sidste 14 dage op til forestillingen intensiveres øvningen, da vi både har dage på ungecentret og på musikskolen med bandet. I vil få udleveret en øveplan allerede ved start, således at i kan planlægge jeres tid- både familiefødselsdage og fritidsarbejde bedes rykkes, så i kan deltage på holdet.

 

Med venlig hilsen Sasja Strøm, Instruktør



Senest opdateret 02.05.2018 13:04 af TINNE