Særlige forløb
 
Camilla
Særlige forløb
 
Introforløb
Skoleåret starter med et introforløb, hvor skolen og undervisningstilbuddene præsenteres. Her lærer du dine nye kammerater og dine lærere at kende.
 
OSO - Obligatorisk Selvvalgt Opgave
Den obligatoriske selvvalgte opgave er selvstændig. Den minder om projektopgaven fra 9. klasse, men det er et krav, at den har relation til dit uddannelsesvalg og dine ønsker og forventninger til fremtiden. Opgaven er en del af 10. klasse, og udtalelse samt karakter vedlægges dit prøvebevis.
 
Brobygning
I skoleåret skal du i brobygning på en ungdomsuddannelse. Forløbet varer en uge, og der vil være en bred vifte af uddannelser at vælge imellem. Det kunne fx være Teknisk Skole, Social- og Sundhedsskolen, Handelsskolen, Hotel- og Restaurant skolen eller en gymnasial uddannelse som STX, HHX, HTX og HF. Du kan også bruge en uge i praktik.
 
Studietur 
I foråret skal du på studietur en uge. Studieturen er en integreret del af skolens undervisningsforløb og er dermed obligatorisk. Vi forventer således, at alle elever deltager. Prisen kan være max. kr. 3.500 – som du, eller dine forældre, selv skal dække. 
 
Projektuger
Der er to projektuger i skoleåret, hvor du får mulighed for at fordybe dig i emner, der kræver mere tid, end der normalt er til rådighed. I indeværende skoleår har vi bl.a. haft nedenstående projekter på programmet:
·         Musical
·         Filmproduktion
·         Musikvideo
·         Alternative sportsgrene
·         Kulturuge og fotosafari i København
·         Overlevelsestur
·         Reklamefilm
 
Praktik
Det er en god idé at afprøve det job, du overvejer for din fremtid. I praktik lærer du meget om forholdene på arbejdspladsen, og du har mulighed for at stille spørgsmål om uddannelsen. Du skal selv skaffe din praktikplads. Det er også muligt at komme i praktik hos politiet, i militæret eller i sygeplejen. Snak med din vejleder om det hurtigst muligt.
 
Fællesarrangementer
I årets løb har vi flere fællesarrangementer for hele skolen. Det kan være foredrag, optræden eller orienteringsmøder i forbindelse med ungdomsvejledningen og fælles biografture.
 
 


Senest opdateret 02.12.2016 12:12 af TINNE