Ungecenter2610 er et samlet hus med og for unge i Rødovre.
Vi bor i den sydligste ende af Rødovre tæt på Vestbadet og på grænsen til Brøndby Kommune.
Vi består af fire afdelinger, der arbejder sammen på kryds og tværs: 10. klasse, Dagskole/Heltidsundervisning for 8. - 9. klasseselever, uddannelsesvejledningen og Fritid for Unge som udbyder fritidsaktiviteter, rejser, camps og events for unge fra 7. kl. op til 18 år.
Alle unge er velkomne i Ungecafeen, som er pause-café for unge der går til fritidshold eller andre unge, der bare vil hygge og hænge ud stille og roligt. Ungecafeen er åben mandag, onsdag og torsdag kl. 15.30 - 20.00 fra uge 39 og frem til påske.
Fra 1. april 2024 bor også Contain i Ungecenter2610. Contain er en ungecafé for ældre unge i alderen 18 - 30 år. Der er åbent i Contain tirsdage og torsdage fra kl. 16.00 - 21.00.