36378520 // ungecenter2610@rk.dk

Skitur Østrig

Ture & Rejser

Skihaj - eller nybegynder - tag med til Østrig!

Medarbejder
Mie Østrup Berg
Anne
Alder
Fra 14 år til og med 18 år.
Pris
4500 kr.
Holdet er fyldt.


Beskrivelse

OBS: VENTELISTEN ER HÆVET TIL 10 PERSONER.
Ved tilmelding på ventelisten hæves IKKE et beløb, men kortoplysninger angives. Får du en plads på turen, hæves beløbet.

 

Er du klar på en superfed skitur i et fedt område med andre unge?

Skituren går igen i år til Skt. Johan im Pongau i Østrig. Vi har 5 hele dage på ski i et stort og fedt skiområde! Vi bor på et supercool ungdomshostel med trampolinhal, sportshal og andre sjove aktiviteter. Her får vi også morgenmad, aftensmad og smører selv madpakker til pisten.

Alle kan tage med; helt nybegyndere og øvede skiløbere. Vi sørger for at møde alle niveauer ude på pisterne.

Vi er afsted sammen og der opstår et super fællesskab på turen. For at sikre hyggen og kendskabet til hinanden, mødes vi inden til ryste-sammen-aktiviteter og så holder vi afterski-hygge med billeder og sjove aktiviteter, når vi er kommet hjem igen. Det er obligatorisk at deltage.

Vi rejser sammen med Vallensbæk Ungdomsskole, som vi også laver aktiviteter med om aftenen på hostlet. Der opstår også venskaber og sjov på tværs af unge fra de to kommuner.

Vi bor i kønsopdelte flersengs-værelser med bad tilknyttet kun med unge fra Rødovre.

Datoer, tider, transport:
Udrejse: Mandag d. 19.02.24 kl. 11:30
Hjemkomst: Søndag d. 25.02.25 kl. 11:30

18-19 timer i bus. Medbring frokost og aftensmad + snacks til bussen.

Pris & Betaling:
4500,- inkl. liftkort, transport, hostel, alle måltider, undervisning efter behov, aktiviteter om aftenen. Beløbet kan betales i rater eller fuldt beløb på én gang.

Depositum: Kan tilbagebetales ved fortrydelse indtil dagen efter første infomøde. Herefter bindende tilmelding.

Skileje: Ca. 750,- (medbring gerne eget udstyr)

Forsikring og sikkerhed: Alle skal sørge for egen forsikring der dækker skiløb. Det er obligatorisk at køre med hjelm og handsker hele tiden.

Infomøder:
Ons. 4.10.23 kl. 16:30-17:30 (online) Klik her for at deltage i mødet

Tors. 18.01.24 kl. 16:15-18:00 (17:00-18:00 med forældre)

Forbehold for ændringer – tjek dette site for at være opdateret.

 

Slides fra infomøde 18/1: 

skimøde januar 2024.pdf

Medarbejder


 
Mie Østrup Berg

Mie kan du møde på kontorgangene på Ungecenter2610. Derudover vil Mie også være med på turene til Østrig, New York og på sprogrejsen til England. 


 
Anne

Anne kan du møde i Ungecaféen, ude på skolerne eller på kontoret. Anne er også med på turene til Østrig, New York og sprogrejsen til England. 


Andre hold i samme kategori